Ny vejledning for behandling af type 2-diabetes

Ny fælles behandlingsvejledning udsendes til alle læger. Vejledningen sætter enslydende kliniske mål for behandlingen op, men mangler fokus på livsstilsfaktorerne, mener Diabetesforeningen.

Af Michael Korsbæk, journalist i Diabetesforeningen

Publikationen ”Guidelines for type 2-diabetes” er udkommet. Behandlingsvejledningen er lavet i et samarbejde mellem diabeteslægerne i Dansk Endokrinologisk Selskab (DES), praksislægerne i Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF), der er tilknyttet Lægemiddelstyrelsen og informerer om den mest effektive medicin til den laveste pris.

Udsendes til alle læger

Den 20 sider lange folder samler de nyeste anbefalinger for den kliniske behandling af mennesker med type 2-diabetes og gennemgår de forskellige medicinske muligheder i behandlingen for at opnå et velreguleret blodsukker, blodtryk og kolesteroltal. Behandlingsvejledningen udsendes til alle danske læger med Ugeskrift for Læger, men kan også hentes på nettet på en af de tre organisationers hjemmesider.

Diabetesforeningen glæder sig over, at behandlingsvejledningen nu er på gaden og i en form, hvor de forskellige faglige selskaber har samarbejdet om at give afstemte kliniske behandlingsmål. Den enighed om målene giver et stærkt fundament, mener Diabetesforeningen.

Livsstil er et kerne-element

Dog savnes mere fokus på betydningen af patientens livsstil i behandlingsvejledningen, bemærker Malene Bagger, Chef for Forskning & Viden i Diabetesforeningen:

- Vejledningen er meget stærk på den medicinske side, og der giver den et utrolig godt grundlag. Men Diabetesforeningen kunne godt ønske sig, at der var mere fokus på patientens livsstil, og hvilken betydning kost, motion og rygning har for patientens mulighed for at opnå succes med behandlingen. Livsstilen er et kerne-element for type 2-diabetikere, som kan opnå meget store fordele – også i forhold til den medicin, de har behov for – ved at tage fat på kost og motion, forklarer Malene Bagger.

Hun henviser til, at personer med type 2-diabetes med sundere kost og mere fysisk aktivitet har mulighed for at tabe sig og derved ofte gøre medicinbehovet mindre og minimere risikoen for alvorlige følgesygdomme.

Find mere information

Den nye behandlingsvejledning er målrettet læger. Behandlere og mennesker med diabetes, der gerne vil have mere information om de vigtige livsstilsfaktorer, kan med fordel bruge nogle af de redskaber, Diabetesforeningen har udviklet i samarbejde med de faglige selskaber og andre.

Cykelstafet for diabetessagen

Når op imod 8.000 cyklister til sommer træder an i Rynkeby SUNDhedsstafetten i Odense, Aarhus og København, giver det penge til forebyggelse af diabetes og de følgesygdomme, mange diabetikere slås med. Har du fire kammerater over 12 år med cykler og hjelme, kan du melde dig til og få motion og hygge samtidig med, at I støtter diabetessagen

Af Michael Korsbæk, journalist i Diabetesforeningen

Juicefirmaet Rynkeby Foods har i flere år været kendt for at sende et hold cyklister af sted på en tur til Paris, hvor blandt andre statsminister Lars Løkke Rasmussen og flere kendte tv-værter har deltaget sammen med friske motionister. I år udvides cykelaktiviteterne med stafetløb i Aarhus, København og Odense, og overskuddet fra løbet går ubeskåret til Diabetesforeningen.

Målet er, at mindst 8.000 cyklister deltager og cykler til fordel for diabetessagen, men perspektivet er, at stafetten skal brede sig til endnu flere byer og få endnu flere til at spænde cykelhjelmen og cykle sammen i en god sags tjeneste.

- Vi er utroligt glade for samarbejdet med Rynkeby Foods og SUND på Job om cykelstafetten. Ikke alene er cykling sundt og noget danskerne elsker, men det er også en motionsform, som alle kan bruge: Til forskel fra for eksempel løb belaster en tur på cykel ikke leddene, og derfor kan både store og små, tykke og tynde, gamle og unge cykle. At lige denne cykeltur samtidig gør noget godt for både folkesundheden og de danskere med diabetes, der har brug for hjælp, er jo kun en dobbelt bonus, siger Diabetesforeningens administrerende direktør, Henrik Nedergaard.

Cykelstafet i flere byer

Det er første gang, cykelstafetten kører, men visionen er, at det skal være en årlig tilbagevendende begivenhed, som spreder sig til endnu flere byer end de tre store, der er med i år. Det fortæller Kay Caspersen, SUND på Job, som er den ene af de to initiativtagere bag Rynkeby SUNDhedsstafetten.

- Vores formål er at være med til at forbedre folkesundheden i Danmark, og type-2 diabetes er stærkt på vej til at blive en decideret folkesygdom. Desuden er der en naturlig sammenhæng mellem vores stafet og foreningens arbejde. Motion er sammen med kost nemlig nogle af de vigtigste parametre i forhold til at forebygge følgesygdomme hos de mange, som får konstateret type-2 diabetes.

Administrerende direktør fra Rynkeby Foods, løbets anden initiativtager, Jørgen Dirksen, siger:

- Vi regner med, at specielt mange virksomheder vil deltage i Rynkeby SUNDhedsstafetten. Vi har valgt at bygge løbet op som en stafet, fordi det er en glimrende måde at kombinere motion med hygge og lave noget aktivt sammen som hold – eksempelvis med sine kollegaer.

Deltagerne kører på et hold, der består af fem personer, hvor hver deltager skal gennemføre en rute på 12-14 kilometer. Eneste krav til deltagerne er, at de skal være fyldt 12 år og have en cykel samt en godkendt cykelhjelm. Rynkeby SUNDhedsstafetten finder sted i Aarhus torsdag d. 16. juni, i Odense mandag d. 20. juni og i København til efteråret. Alle løb arrangeres af Rynkeby Foods og SUND på Job, og det koster 750 kroner per hold at deltage.

Motion er det bedste middel

Diabetesforeningen opfordrer til, at virksomheder og organisationer benytter lejligheden til at stille et hold og få gjort noget godt ikke bare for deltagernes sundhed, men også for folkesundheden og diabetessagen. Det er der behov for, forklarer Henrik Nedergaard:

- I dag har 245.000 danskere diagnosen type 2-diabetes, og deres bedste middel til at undgå alvorlige følgesygdomme er motion. Selv små mængder motion gør en forskel, og det er ekstra motiverende, når motion er noget, man er sammen om og hygger sig med. Og hvad er bedre end at cykle en god tur med kolleger eller kammerater?

Folkesundheden i Danmark ville også have godt af, at endnu flere brugte cyklen. Op imod 750.000 danskere har forstadier til diabetes, og omkring en tredjedel af dem vil udvikle en regulær diabetes indenfor tre-fire år, hvis ikke de gør noget. Studier viser, at mere sund kost og motion kan forhindre omkring halvdelen af tilfældene af type 2-diabetes.

EU-kritik af forsinkede kørekort-regler

Af Helen H. Heidemann, journalist i Diabetesforeningen

Danske diabetikere har siden efteråret 2010 ventet forgæves på nye kørekort-regler. Selv om et EU-direktiv skulle have været implementeret herhjemme senest 15. september sidste år, er det ikke sket.

Diabetesforeningen skrev allerede i juni 2010 til Justitsministeriet med anbefalinger til de nye regler, men Danmark har ligesom Italien, Østrig, Portugal, Finland, Polen og Slovenien ikke været i stand til at implementere det nye EU-direktiv til tiden. Derfor har Danmark sammen med de øvrige seks EU-medlemslande fået en påtale fra EU-Kommissionen i form af en såkaldt begrundet udtalelse. Inden to måneder skal der svares på, hvordan og hvornår Danmark har tænkt sig at indføre EU-reglerne. Ellers venter en sag ved EU-Domstolen.

Strammere regler

De enkelte medlemslande og altså også Danmark har lov til at indføre strammere, men ikke slappere regler i forhold til EU-direktivet.

Direktivet lader det for eksempel være op til hver enkelt medlemsstat, om der overhovedet bør udstedes stort kørekort, hvis man får medicin, der kan give lavt blodsukker, dvs. insulin eller de kaldte SU-midler (sulfonylurea), som bl.a. Amaryl, der gives til type 2-diabetikere.

Der kan altså være stramninger på vej herhjemme, og det er disse endelige regler, som myndighederne arbejder på lige nu.

Diabetesforeningens anbefalinger

Diabetesforeningen har bl.a. anbefalet Justitsministeriet:

• At følge EU-direktivet, så diabetikere, der får insulin eller anden medicin, der kan medføre akut lavt blodsukker, frem over ”kun” skal have fornyet kørekortet hvert femte år og ikke som nu hvert andet år.
• At det er den behandlende læge, der fremover udsteder lægeerklæringen og altså ikke den praktiserende læge, hvis man som diabetiker går på et diabetesambulatorium.
• At lovgivningen bør gælde alle diabetikere uanset, hvornår man har fået diabetes. I dag er det sådan, at man er undtaget lovgivningen, hvis man har fået diagnosen efter udstedelsen af det første kørekort.

Justitsministeriet oplyser, at man arbejder på højtryk for at blive færdig, men at arbejdet har vist sig mere kompliceret end som så. Ministeriet regner dog med at sende et udkast til høring til bl.a. Diabetesforeningen inden for de næste to måneder. Dernæst kommer justeringer af forslaget. Hvornår direktivet er færdigimplementeret, er derfor uvist, meddeler ministeriet.

Forslag om garanti for insulinpumper til børn

Diabetesforeningen glæder sig over, at der nu bliver stillet forslag om, at børn med type 1-diabetes skal have garanti for at få en insulinpumpe. Ventelisterne med flere hundrede børn har længe været uanstændige, mener Diabetesforeningens formand.

Af Michael Korsbæk, journalist i Diabetesforeningen

Endelig. Så kort er reaktionen fra Diabetesforeningens formand, professor Allan Flyvbjerg, på nyheden om, at der nu er stillet et beslutningsforslag i Folketinget, som skal sikre danske børn med type 1-diabetes adgang til en insulinpumpe.

En insulinpumpe er et effektivt redskab til at holde en diabetikers blodsukker stabilt, og det betyder bedre livskvalitet og lavere risiko for alvorlige følgesygdomme som hjerteproblemer, amputationer og blindhed.

Forslaget om en ventetidsgaranti i forhold til børn, der har brug for en insulinpumpe, kommer efter, Diabetesforeningen i årevis har påpeget det urimelige i, at børn med diabetes ikke med det samme får adgang til en insulinpumpe, hvis lægen mener, det er nødvendigt. Senest kom det i december 2010 frem, at over 200 børn var placeret på venteliste til en insulinpumpe i de fem danske regioner.

En chance for Folketinget

Det nye beslutningsforslag, som fremsættes i dag, går ud på, at børn under seks år skal have insulinpumpe så snart, de får konstateret diabetes. Børn over seks år skal garanteres en pumpe indenfor tre måneder.

- Det har været uskønt at se på, at danske børn med diabetes alt for længe har måttet stå på venteliste for at få adgang til den bedre behandling, en insulinpumpe er. Når vi har muligheden for at give børnene et bedre liv med færre diabetesrelaterede problemer, er det uanstændigt ikke at bruge den. Det har Folketinget nu mulighed for at rette op ved at give børnene en garanti, siger diabetesprofessor Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen.

Diabetesforeningen har flere gange påpeget, at børn med diabetes bør få samme garanti for behandling som politikerne de seneste år har givet mange andre patientgrupper med det udvidede fri sygehusvalg. Især for børnene, der skal leve med deres diabetes resten af livet, er det vigtigt at hjælpe så godt som muligt så tidligt som muligt. Derfor er det etisk rigtige at give alle børn med diabetes, som lægerne vurderer egnede, en insulinpumpe, mener Diabetesforeningen.

- Hvis forslaget vedtages, er det et stort skridt fremad og en kæmpe hjælp til børnene og deres familier, som kan få en langt bedre hverdag med en insulinpumpe, fastslår Allan Flyvbjerg.

Intelligent prioritering

Det er Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, som fremsætter forslaget. Hun har flere gange tidligere kritiseret, at Danmark ikke i så høj grad som andre lande bruger insulinpumper i diabetesbehandlingen. Hun siger om beslutningsforslaget:

- Det handler om at være med at behandle og forebygge på et tidspunkt, hvor vi sikrer børnene en bedre livskvalitet og forhindrer senere følgesygdomme. Men også når vi taler samfundsøkonomi, er det et faktum, at insulinpumper en god løsning. En langt bedre brug af insulinpumper til børn ed diabetes er et eksempel på de intelligente prioriteringer, politikerne bør foretage, siger Liselott Blixt.

I juli 2010 viste en undersøgelse publiceret i Ugeskrift for Læger, at insulinpumper kun er marginalt dyrere i forhold til en traditionel behandling med flere daglige injektioner med insulin. Dermed faldt det sidste argument for at begrænse brugen af insulinpumper væk, og derfor er det glædeligt, at sagen nu fører til et konkret forslag om garantere børn ret til insulinpumper.

I dag har omkring en tredjedel af de danske børn og unge med diabetes en insulinpumpe.

Bedre forløb for patienter med diabetiske fodsår

04. marts 2011

Diagnostik og behandling af diabetiske fodsår håndteres med store forskelle både hos de praktiserende læger, på sygehusene og i hjemmeplejen. En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen, ”Diabetiske fodsår”, viser, at diagnostik og behandling kan styrkes ved bedre koordination mellem de mange fagpersoner, der er involveret i håndteringen af diabetiske fodsår og ved at indføre klare, ensartede kriterier for, hvornår patienterne skal henvises til specialister. Samtidig er det nødvendigt at styrke de dele af sundhedsvæsenet, som er i direkte kontakt med borgerne, så de er opmærksomme på at forebygge og opspore diabetiske fodsår, og har den fornødne viden til at foretage diagnostik og behandling.

Rapporten, som er en såkaldt medicinsk teknologivurdering (MTV), viser, at diagnostik og behandling fremover skal foregå i tværfagligt samarbejde, og at diagnostik og behandling for de komplicerede forløb bør samles mere i regionerne. Det vil sikre, at de nødvendige kompetencer er til stede undervejs i patientforløbene.

En central konklusion i rapporten er, at patienterne anser tryghed, kontinuitet og opretholdelse af en tilværelse uden unødig sygeliggørelse som afgørende for at opnå et tilfredsstillende forløb. Det er nødvendigt at disse hensyn inddrages i den fremtidige organisering, så patienterne ikke oplever, at der stilles krav til egenomsorg, som de ikke er i stand til at håndtere.

MTV’en viser, at arbejdet med at sikre en hensigtsmæssig organisering vanskeliggøres af, at der er yderst begrænset viden om de diagnostiske og behandlingsmæssige metoders virkning. Der er et stort behov for at igangsætte studier, der undersøger effekten af de anvendte metoder.

Omkring 250.000 danskere har diagnosen diabetes. Det skønnes at ca. 22.000 danskere har diabetiske fodsår, og at der hvert år er ca. 3.000 nye patienter med diabetiske fodsår. Ca. 4.000 danskere lever med en amputation pga. diabetiske fodsår. I rapporten anslås skønsmæssigt, at nye patienter som i løbet af et år får et diabetisk fodsår koster samfundet ca. 793 mio. kr.

Rapportens resultater vil blive inddraget i Sundhedsstyrelsens videre arbejde med planlægning på området.

Fuldkornskogebog populær hos tandplejere

Danske tandplejere, som Diabetesforeningen samarbejder med, er vilde med den nye kogebog ”Fuldkorn - der frister”.

Af Michael Korsbæk, journalist i Diabetesforeningen

En lille konkurrence, hvor det gjaldt om at kende fakta om diabetes i Danmark, har været populær blandt medlemmerne af Dansk Tandplejerforening (DTP). Den oplysende konkurrence har givet stor trafik på tandplejernes hjemmeside, hvor medlemmerne kunne vinde et eksemplar af Diabetesforeningens nyeste kogebog ”Fuldkorn – der frister”, hvis der blev svaret rigtigt på nogle spørgsmål om diabetes.

I det hele taget er interessen for at lære mere om type 2-diabetes, forebyggelse og risici stor hos de danske tandplejere, som Diabetesforeningen samarbejder med.
Der er en stor opmærksomhed om diabetes, forklarer formand for Dansk Tandplejerforening, Elisabeth Gregersen:

- Tandplejere ser til daglig mange forskellige patienter og rådgiver om god mundhygiejne. Det er særlig vigtigt for mennesker med type 2-diabetes, fordi de er særligt udsatte for infektioner. Derfor er det godt, at tandplejerne er klar til at imødekomme diabetikernes særlige behov for en god forebyggende mundhygiejne, siger Elisabeth Gregersen.

Diabetesforeningen glæder sig over interessen fra tandplejerne og for samarbejdet, som er med til at højne kendskabet til type 2-diabetes hos tandplejerne og dermed også hos de patienter, tandplejerne rådgiver.

Læs mere om tandpleje og diabetes www.dansktp.dk/diabetes

Læs mere om ”Fuldkorn – der frister”

Lærere og pædagoger skal hjælpe med insulin

Forældre, kommune og personale i skoler og institutioner skal samarbejde om børn med diabetes, så medicingivning kan foregå betryggende. Det slår Sundhedsstyrelsen fast i en ny skrivelse.

Af Michael Korsbæk, journalist i Diabetesforeningen

Der kan opstå problemer, når et barn med diabetes skal i skole eller i institution, fordi personalet ikke er trygge ved at skulle hjælpe med medicingivning. Nu har Sundhedsstyrelsen i en ny skrivelse fastslået ansvaret for, at børn med diabetes kan få en dagligdag, som er så normal som muligt: Personalet i barnets institution skal hjælpe med at give medicin, herunder insulin:

- Når den behandlende læge har vurderet, at medicinen kan administreres af forældre/personer, der ikke er sundhedsuddannede, vil personalet i pasningsordningen eller skolen også kunne påtage sig dette, hedder det i skrivelsen.

Hjælp til forældre

Sundhedsstyrelsen giver forældrene ansvaret for, at lægens anvisninger om medicinen kommer videre til personalet i institutionen eller skolen. Det kan være nødvendigt med yderligere skriftlig information fra lægen også i forhold til de akutte situationer, der kan opstå med for eksempel et barn med diabetes. Det kan være akut lavt eller højt blodsukker, som kræver øjeblikkelig opmærksomhed og i særlige tilfælde behandling.

Om det skriver styrelsen:

- Indsatsen må betragtes som en form for førstehjælp, der forbedrer barnets muligheder for hurtigt at komme over anfaldet/den akutte forværring.

Er der behov for yderligere instruktion af personalet i institutionen eller på skolen, kan det ske med hjælp fra den kommunale sundhedstjeneste, som kan instruere personalet og indøve de nødvendige procedurer med personalet. Det kan for eksempel være nødvendigt, når det gælder insulininjektioner, skriver Sundhedsstyrelsen.

Klart ansvar giver tryghed

Diabetesforeningen glæder sig over, at ansvaret i institutionen eller skolen med den nye skrivelse er klarlagt:

- Et barn med diabetes har krav på en så normal hverdag som muligt også i skolen og i institution. Derfor er det vigtigt, at personalet er i stand til at håndtere de situationer, der kan opstå. Det giver tryghed både for barnet, dets forældre og for personalet på skolen eller institutionen. Diabetesforeningen glæder sig over, at lærere, pædagoger og andet personale i barnets hverdag med den nye skrivelse får mulighed for at få den nødvendige information og træning, så hverdagen kan forløbe bedst mulig både for det enkelte barn og for de ansvarlige voksne omkring det, siger Charlotte Rulffs Klausen, chef for Politisk Afdeling i Diabetesforeningen.

Tidligere gennemførte Diabetesforeningen en undersøgelse af forholdene for børn med diabetes i folkeskolen, og den afdækkede store forskelle på forholdene fra skole til skole.

Nyt kursus til skoler

Med baggrund i den nye skrivelse fra Sundhedsstyrelsen har Diabetesforeningen udviklet et kursus, som kan gøre personalet mere tryg ved at håndtere et barn med diabetes.

- To timer med en erfaren diabetessygeplejerske kan gøre underværker i forhold til at afmystificere det at skulle tage sig af et barn med diabetes. Derfor håber vi, at alle skoler og institutioner, der har børn med diabetes og ikke føler sig trygge ved at håndtere sygdommen, vil benytte sig af tilbuddet om kurset, siger kursuskoordinator og diabetessygeplejerske Anni Rasmussen, Diabetesforeningen.

Diabetesforeningen d. 21/1 2011

FrivilligNyt 1 2011

Behandling af fodsår på Næstved Sygehus
Regionsudvalget i Region Sjælland har sendt en forespørgsel vedrørende akutvurdering og behandling af diabetiske fodsår på diabetesambulatoriet på Næstved Sygehus efter 1. januar 2011.

Region Sjælland har meddelt, at funktionen i Næstved for diabetespatienter med fodsår fortsætter uændret efter årsskiftet. 

12. januar 2011 - Hjerteforeningen

Tvivl om effekt af hjertemagnyler hos diabetespatienter

Af Morten Bonde Pedersen.

Patienter med type 2 diabetes har større risiko for hjertekarsygdom og blodpropper i hjertets kranspulsårer, end patienter uden diabetes

Blodpladerne spiller en central rolle for dannelse af blodpropper i hjertets kranspulsårer, og diabetikere har en forhøjet andel af nydannede blodplader. Behandling med hjertemagnyl, der skal hæmme blodpladerne, er en hjørnesten i forebyggelsen af blodpropper i hjertet. Generelt er virkningen af hjertemagnyl veldokumenteret. Men når det gælder patienter med type 2 diabetes, tyder nyere studier på, at effekten mod blodpropper i hjertet er begrænset.

En ny undersøgelse på Århus Universitetshospital, Skejby, viser, at patienter med hjertekarsygdom og type 2 diabetes generelt har en mindre effekt af hjertemagnyl, end hjertekarsyge patienter uden diabetes.

Mere forskning
I undersøgelsen blev hjertemagnyls blodpladehæmmende effekt undersøgt med ny-udviklede laboratorieundersøgelser hos 85 patienter med hjertekarsygdom og type 2 diabetes samt 92 hjertekarsyge patienter uden diabetes. Alle patienter fik 75 mg hjertemagnyl dagligt.

På baggrund af undersøgelsen konkluderer læge Søs Bousgaard Mortensen, der står bag undersøgelsen, at der er behov for yderligere forskning i forbedring af den blodfortyndende behandling af hjertekarsyge patienter med type 2 diabetes.

12. januar 2011

Allan Flyvbjerg blandt de mest fagligt ansete

Diabetesforeningens formand, professor Allan Flyvbjerg er blandt de mest fagligt ansete blandt danske sundhedspersoner. Det viser den nyeste opgørelse fra ugeskriftet Dagens Medicin.

Hvert år laver det uafhængige tidsskrift Dagens medicin en opgørelse over de mest magtfulde personer i det danske sundhedsvæsen. Inden magtlisten udkommer fredag, har tidsskriftet løftet sløret over en del af listen, nemlig de sundhedspersoner med den højeste faglige anseelse. Her er Diabetesforeningens formand, professor Allan Flyvbjerg med i top ti.

Allan Flyvbjerg har plads nummer ni på listen med lige så mange point som eksempelvis Lars Rebien Sørensen, administrerende direktør for Novo Nordisk og professor Jes Søgaard, direktør i Dansk Sundheds Institut.

Professor Bente Klarlund, Rigshospitalet, topper listen med direktør i Sundhedsstyrelsen Else Smith lige efter. Kun en anden fra de danske patientorganisationer er foran Allan Flyvbjerg, nemlig formand Frede Olesen, Kræftens Bekæmpelse. Han ligger på fjerdepladsen.